Dagis / børnehave igen - og besøg

Denne uge startede Saga i børnehave igen. Efter 8 ugers ferie. Hun nåede aldrig at blive helt tryg ved det inden, så jeg var spændt på, hvordan det skulle gå, men det er heldigvis gået fint. Det har krævet en del forberedelse på forskellige måder og bestemthed og begejstring fra moderens side!

Tirsdag var vi der sammen i omkring en times tid.
Om eftermiddagen kom Lena og Steve og ungerne på besøg og havde 20 jordbærplanter med til mig!

Onsdag var det meningen, at hun skulle blive et par timer og spise frokost. Det havde hun selv planlagt, for det skulle være, som "det plejer" med at jeg henter hende efter maden. Men Saga mistede modet, da lederen insisterede på at tale for længe og højlydt med mig, lige da vi var kommet indenfor døren. Det handlede om en bagatel og ikke noget negativt, men hun virkede intens og Saga mistede modet. Desuden var det kun omtalte leder der skulle være der ved frokosten eftersom de skulle have møde, så jeg valgte at blive der i 1½ time med ungerne og så køre igen.
Om eftermiddagen fik vi dejligt besøg af Helen og Julia fra Lund som heldigvis blev så længe, at Saga fik mod på at lege med Julia. Ellers er det oftest sådan, at når Saga har taget mod til sig er gæsterne på vej hjem.

Torsdag, det vil sige idag, var jeg der i omkring 30-40 minutter inden jeg kørte igen. Saga var glad, med på det hele, vinkede farvel i vinduet og har ikke været ked af det. Da vi kom et par timer senere og hentede hende sad hun glad og spiste. smilie_happy_096.gif

I morgen, fredag, har hun fri og vi får besøg af morfar og Dorthe!

Kommentarer

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress:

URL:

Kommentar:

Trackback